Produktionscyklussen for stenbedsplanter varer cirka halvandet år og starter om efteråret, hvor småplanterne prikles, hvilket vil sige vi deler de fuldvoksne moderplanter i mindre småplanter.
Planterne skabes og overvintrer
Småplanterne plantes i flamingokasser med 91 jordfyldte huller. Derefter sættes de tildækket på friland vinteren over.
Lanterne gøres klar til salg
I det sene forår pottes småplanterne over i større potter, hvor de står og vokser sig store sommeren over. I sensommeren sættes de på afstand for derefter at blive solgt det kommende forår.
Vores produktionscyklus gentages
Vi gentager vores cyklus kontinuerligt. Vores produktionsansvarlige – Emil – holder hele tiden et vågent øje med blomsternes trivsel og pasning, hvilket er med til at sikre den høje kvalitet, der kendetegner blomster fra Broholm.
Produktudvikling
For at kunne imødekomme større kunder og for at få gavn af stordriftsfordele blev produktionen i 1991 udvidet til 85.000 blomster. Derfra har produktionen ekspanderet til, hvad den er i dag med to millioner planter fordelt på 24 sorter.